torsdag den 9. april 2015

Bleer, pottetræning og alternative metoder

Alvin er blebarn endnu. Han blev tre i januar, og jeg har egentlig aldrig været den type mor der var ivrig efter at gøre ham blefri specielt hurtigt. Altså ikke fordi at han ikke måtte smide den - det ville da være skønt!
Det så ud til at gå helt af sig selv i starten af året; han havde kun ble på i vuggestuen/børnehaven og når han sov. Han gik selv ud om morgenen og tog den af, og har helt tjek på hvornår der kommer noget ud af systemerne dérnede.

Så blev han syg, og al den lyst han havde til at have bleen af forsvandt. Nu, et par måneder efter, er han så småt ved at vise tegn på at være klar til at smide bleen igen, og har den ofte af når han er hjemme.

#SåDetErJoGodtNok

I dag faldt jeg så over et opslag i en mødregruppe jeg er medlem af på Facebook. Der er 2122 medlemmer, alle har et barn født i 2012. Der diskuteres heftigt, deles råd om alskens ting og sager, folk tæppebomber hinanden med opslag af spættet barnehud med ønske om folks bud på om det mon er røde hunde, skoldkopper, tusch prikker eller vuggestuevira der er løs i Laksegade #ringDogTilLægen.
Men det er også en hyggelig gruppe med nogle søde piger - og jeg har da brugt et par af trådene til inspiration og eftertænksomhed.

 Billederne har intet med bleer at gøre, og er fra sidste sommer hvor vi havde besøg af vores mødregruppe. Brio togene fik han i julegave af sine to storebrødre da han var knap to år, og er én af de bedste gaver han nogensinde har fået - elsker at de har leget med det inden han fik det.


I dag var der så en mor der havde postet et billede af denne gruppe, som træner deres babyer i at være blefrie.
Dét blev da godt nok kritiseret. Der var mange holdninger til emnet, de fleste af negativ karakter, og som at det er synd for børnene, og at børnene ikke får lov til at være børn ved at blive presset ud i et krampagtigt forsøg på at blive renlige - før tid?

Jeg synes at det er ret interessant. For et års tid siden så jeg en virkelig spændende dokumentar film på DR1 der omhandlede verdens - primært vestens - absurde forbrug af bleer.
Der blev set mod andre kulturer, og hvordan man forholder sig til samt praktiserer børn og deres pottetræning i den anden ende af verden.

Og sikke de kan - både i Asien, Indien og i Kina kan mødrene aflæse deres børns signaler, og hjælper dem derved til at finde en rytme til at "gå på lokum" allerede i en alder af seks måneder.
Man kunne sikkert to, at det er fordi de tramper rundt i støvede hytter med bar rumpe, og at en tissetår fra eller til ikke gør noget sådan et sted - men det var altså også i storbyer, der sikkert er mere moderne end vores. Her havde børnene sådan nogle bukser på med en revne i, både for og bag - og så løb de selv hen og fiksede det de skulle, når trangen meldte sig. Skide (ha ha) smart! Ingen bleskift, ingen pusletasker og vigtigst af alt; ingen engangsbleer der sviner og forurener af helvedes til. Faktisk er engangsbleer verdens tredie største miljø problem?! Det er jo fuldstændig gale-mathias!
Alene af dén årsag burde man i vesten tænke lidt mere over dét der med at skifte bleer nonstop og hele tiden.

Jeg kan sagtens spille hellig, for Alvin er jo forhåbentlig snart færdig med at bruge ble, og vi skal helt sikkert ikke have flere børn. Og det er jo altid nemmere at prædike for andre. Men helt ærligt, det er jo også himmelråbende logik at ble firmaerne er mere end almindeligt interesserede i at få børn til at bruge ble i så lang tid som muligt.

I England er tendensen i dag, at flere og flere børn der starter i skole stadig bruger ble - og selv om de starter tidligere end os, er det vel stadig børn på en fem-seks år. Der bruger ble?! Come on, mates! Det er da en udvikling der går den forkerte vej.

Jeg har jo aldrig som sådan tænkt over, at jo mere tør Alvins ble er, des mindre årsag til at slippe af med den - fra Alvins perspektiv. Derfor er det måske en ulempe, at bleen er så utrolig fleksibel, smidig og absorberende? Selvom det er nogle af de kriterier vi som mødre ser på pakkerne efter med skeptiske øjne. 

Men hvad kan man så gøre for at komme nogle af de problemer til livs? I den omtalte dokumentar film lavede de et forsøg med stofbleer; oprettede en service der hentede, vaskede og returnerede stofbleerne, så man kun skulle have bøvle med at skifte dem (og det skal man jo alligevel, det bliver vel ikke klammere i en stofble?). Men alle de ressourcer de brugte på det, samt vand forbruget, gjorde at den med øko-brillerne på ikke blev mere besparende for miljøet. 

Så nogle svar har jeg ikke, men blot tanker omkring at jeg lige på dette punkt ville ønske at jeg havde eksperimenteret lidt mere. For hvad kan man tabe? 
Jeg tænker at vi i Danmark er lidt forskrækkede på vores børns vegne. De kan mere, tror jeg, end de får lov til. Og vi glemmer lidt at stille krav nok til dem, og drukner i en sødsuppe af hengivenhed og jeg-ser-og-rummer-mit-barns-behov-og-ve-den-der-anfægter-dette. 

#MenDetErMåskeBareMig

 Nu det er for sent for mig at afprøve på eget barn, vil jeg i stedet give inspirationen videre. Måske nogle kan finde modet til at turde at prøve - bare lidt.

NB det skal siges, at jeg ingen ekspert er på området - jeg har blot set en dokumentar og googlet mig til kloge ord.
Og hov, så har jeg brugt min intuition og sunde fornuft;-)

2 kommentarer:

  1. i 2003 var jeg i Beijing med min skole, og der så jeg småbørn med de 'smarte' bukser med revne i - men synes sgu det var lidt ulækkert med afføring i buske langs gaderne og sådan.... Min Mathias på 3,5 år har heller ikke smidt bleen endnu, men det kommer når det kommer :) Til gengæld brugte jeg stofbleer det første år med storebroren så jeg har vist lidt goodwill på miljøkontoen :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi ja det er da også lidt ulækkert - havde ikke tænkt over hvor de "afleverede" sagerne. Men idéen er jeg stadig stor fan af:)

      Uha ja, så har du været der ;-) Godt gået!

      Slet

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)