photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg

mandag den 29. oktober 2012

DIY på hagesmæk

Jeg har nu syet en del hagesmække, og kan se at flere er kommet forbi min blog under søgning af selv samme. Så her følger altså en DIY på dette forholdsvise nemme projekt.

Jeg beklager for aften billeder og uskarphed på nogle af dem - jeg øver mig fortsat på mandens spejlrefleks kamera!

 Først finder du stof til hagesmækken, der skal være en yderside og et vandtæt inderlag. Jeg har her brugt tisselagen (en rest der er syet sammen, da jeg ikke havde et stort nok stykke) til inderlag. Til ydersiden har jeg brugt kraftigt bomuld fra Stof og Stil, men alt kan bruges. Dog er det smartest at vælge bomuld, da det suger bedst - hvis man vælger voksdug eller lignende glider det bare af, og ned i skødet på baby.
Du kan også bruge voksdug til inderlag.

Klip de to lag ens. Jeg har tegnet af efter en hagesmæk jeg havde i forvejen - husk sømrum!

 
 
Nål hele vejen rundt, efterlad et hul nederst på hagesmækken. Jo tykkere yder- og inderlag er, jo større skal hullet være.
 

Sy de to lag sammen ret mod ret.


Undlad at sy hullet forneden, da hagesmækken skal vendes her igennem om lidt.


Meget dårligt billede, men håber at du kan se, at der skal klippes små hakker i det runde hjørne ved snipperne i halsen - altså i det stykke der vender ind mod halsen i hver side. Gør du ikke dette, vil det trække sig sammen og blive skævt, når du vender den.


Nu vender du din hagesmæk igennem hullet, du ikke har syet sammen. Så ser den sådan her ud - som om den er fyldt med luft.


Vend det lille hul, så det er pænt, og sæt nåle i. Nu syr du en stikning hele vejen rundt i kanten, dels for at lukke hullet, dels for at få hagesmækken flad og pæn.


Sæt velcro på ved halsen - et stykke over snippen, og et sykke under snippen for at den lukker rigtigt.

 
Nu skulle din hagesmæk gerne se sådan her ud! Klar til brug.  Jeg syr altid en lille snip i dem, det kan du gøre som du vil - jeg synes bare det er lækkert.
 

Så er der hagesmækker!


En lille stak til en fra min mødregruppe. Lidt mere pyntede og pimpede, man kan jo gøre hvad som helst ved dem.


Husk at give dem en klat sulfo og læg dem i blød, hvis der spises noget der farver meget - de er jo lidt mere sarte (men meget meget mere cool), da de er i bomuld. Jeg fugter dem straks efter måltidet, og smider dem ind i vaskemaskinen, så de ligger og venter på at den bliver sat igang, så jeg er sikker på at få dem i blød OG vasket hurtigt.

God fornøjelse!

4 kommentarer:

  1. De er altså virkelig fine! Hvis det er et digital kamera du tager billeder medmindre- så kan du vælge macro indstillingen (den lille blomst) når du vil tage billeder af noget tæt på. For det er næsten en skam nu hvor dine ting og andre billeder er så flotte.
    VH
    Margit fra Creative Tail

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have:)

      Det er et digital kamera, og han har prøvet at forklare mig det du også forklarer mig - måske det hjælper at det nu er på skift;-)
      Men mørket hjalp jo heller ikke på det, måske derfor det ene billede er blevet så grumset?

      Og tak igen for de pæne ord.

      Slet
  2. Vi har indtil videre bare brugt stofbleer, men måske jeg skulle prøve at sy nogle stykker :)
    De er jo rigtig fine!

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes du ikke stofbleer er irriterende at bruge? Iiih hader når jeg har glemt en hagesmæk og må bruge en stofble, det er da mega bøvlet? Ellers er du mere tålmodig end mig;)
      Og ja de er dødnemme og ret fine!

      Slet

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)