tirsdag den 16. december 2014

En skøn tur til natur legepladsen i Hillerød

Jeg er jo pædagog, uddannet und alles. Og så er der mange der har en forventning om, at man drikker spandevis af kaffe, og har al slags regn, termo og andet overtøj i sin garderobe. Og flosklen med "Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning" har jeg nok hørt en gang eller to i min seminarie tid.
Jeg H A D E R at være udendørs - ihvertfald hvis det regner, blæser eller på anden måde er uterligt vejr. Sol, sne og anden landskabsidyl er dog velkommen.

Nå, men...min barndomsveninde Mette er den helt modsatte type af jeg - hun er totalt survivor, og skal bare frem i det regnvejr dér! Hendes børn har selvfølgelig gået i udflytterbørnehave, og er vant til al det pjat.

Nu er det jo ikke sådan at Alvin ikke kommer ud, faktisk er vi ofte ude og har planer på vores fridage, i morgen skal vi fx i Tivoli - og sådan kan jeg bedst lide det; en planlagt tur og så derudaf. Ikke bare på opdagelse i skoven uden et håndgribeligt mål - kun en gang i mellem. Fx denne dag i november.

Jeg var vild med det, og ligeså var Alvin - så anbefalingen er hermed givet videre;-) 

 Fuld fart hen over træstammen!

Marius er højt til vejrs
  



 Der er knap fire måneder imellem de to drenge, og de får mere og mere glæde af hinanden, når vi ses.

 Mad og fjollerier - der er et læskur med mulighed for at tænde op, og brænde er gratis lige ude foran. Her var der nogen er holdt børnefødselsdag, og vi blev inviteret på rester. Det var lige noget drengene kunne bruge, og de hapsede hotdogs og sodavand:)

 Selv vikingen Mette må varme fingrene <3

 Alvin har her indtaget sin truende og farlige positur - det ses da, ik?!

<3 <3 <3

mandag den 8. december 2014

Kærlighed til Duplo

Alvin elsker lego, både det søde Duplo men også de mindre og mere stor-drenge lego klodser.

Den anden dag var det Duploet der blev pakket - eller det var nærmere hældt - ud på gulvet.

 "Mor, tag billede af Affer-bilen" (Racer bilen)

Han er begyndt at lege små rollelege med legoet, hold nu op hvor er det bare sødt!
 

 Figurerne er linet op på række!




Det meste af legoet er arvet fra hans brødre, og så har han fået nogle biler med tilhørende mænd af morfar - det hele hitter.

Lego  går vist aldrig af mode...

tirsdag den 2. december 2014

#2 og #3 gave i pakkekalenderen

-Ja, egentlig er vi jo en gave foran. Men en blanding af at det var søndag og Tim fik gave, samt at det bare er så røv-hyggeligt at give ham gaver, gjorde altså at vi startede en dag før.

I dag var der en cowboyder der kunne - eller som skulle kunne - svinge sig rundt, når man trykkede på stængerne. Vi pakkede den op inde i sengen, og jeg trykkede akkurat på skidtet én gang, for at demonstrere det nostalgiske stykke legetøj, da den sagde en grim knæk lyd og gik i stykker. Billige bras!!

  Dérfor køber jeg ikke sådan noget skrammel til ham i pakkekalender gaver! Vader hellere tyve loppemarkeder igennem, for at finde det rette ordentlige stykke legetøj!

Jeg bandede lidt, og Alvin så helt forskrækket på mig, og sagde "mor bliver ked af det", og det havde han jo på en måde ret i. Så vi måtte ind at hente en ny gave, og denne gang valgte han en stor Byggemand Bob bog. Dét ved man da hvad er!

I går gemte der sig en lille Bumle i kalenderen - Alvin er vild med ham det røde lyn og også med Bumle. Dér har Disney altså bare ramt noget der gør noget for små drenge!


Julen er til aften flyttet lidt ind, og I får lige et par billeder... i morgen kan der fotograferes lidt bedre i dagslys:)

 Hip hurra for IG og andre sociale medier - jeg har fundet to søde damer at bytte adventsgaver med - og de første jeg åbnede var absolut fantastiske!

Man når det aldrig, vel...at brænde det kalenderlys ned til tiden... I dag er det d. 2. december, og der er lang vej endnu. 

Tak fordi du læste med!

mandag den 1. december 2014

Pakkekalender til Alvin

 Laver I pakkekalender til jeres børn?
 
Jeg har samlet små egnede pakker til pakkekalenderen året igennem. Jeg har primært fundet dem på loppemarkeder, da man her får meget mere for pengene. Jeg har måske brugt 200 kr på den i alt - og har tre pakker i overskud, som jeg alligevel vurderede var for avancerede til hans alder. Jeg har aldrig været kendt for at begrænse mig, ha ha...!
Omend jeg elsker Tiger og Søstrene Grene, så kan man bare ikke få så mange rigtig brugbare ting til en knap tre-årig dreng derinde ;-)


Jeg startede med at lave pakkekalender til min nevø og niece for en del år siden, men har desværre i år måttet sande, at overskuddet ikke rækker til tre pakkekalendere. Det er ellers virkelig noget jeg synes er hyggeligt; at lede efter og købe små finurlige egnede sager til dem på dejlige sommerloppemarkeder, imens man sveder og trænger til noget koldt at drikke. Det er bare ikke så hyggeligt at ende med at stresse over det, og bande over indpakningen dagen inden de skal afleveres.

Så derfor har A&A altså "bare" fået adventsgaver i år, og Alvin er rendt med den store pakkekalender gevinst...jeg håber at de tilgiver mig, de to rødder.

Jeg har hængt den i stuen på en gren, primært fordi det ser pænt ud, men også så han ikke kan nå dem selv - man skal ikke friste en to-årig gave-elskende sjæl for meget!!!
Selvom han ikke ænsede dem et blik, da jeg hængte dem op imens han så Brandmand Sam for sådan cirka 214.198 gang.


Og ja, lige dér på billedet gemmer sig en nissedør - den hypede udsolgte og meget meget eftertragtede nissedør! En sød bruger på IG købte og sendte for mig, og nissen er flyttet ind og har lagt chokolade til Alvin. Som er meget meget uimponeret over det ståhej med nissen. Som i at det rager ham en papand. Der skal arbejdes lidt for at få drengen med på hypet, kan jeg godt fornemme...

Jeg har valgt ikke at sætte numre på, da han alligevel ikke forstår konceptet, udover at der falder en gave af dagligt - ja, det forstår han ej heller helt; han siger mange gange i løbet af en dag "Hvor´ min gav´?!", som om der står i matriklens pakke-aftale, at alle gaver skal udleveres på selv samme dag som de spottes.

I dag var der Postmand Per i pakken:)





Det er jo en tyndslidt kliché, men shit hvor det varmer mit moderhjerte at se ham blive helt spændt, og hvine af fryd, når Postmand Per kører ud af pakken...efterfulgt af et bebrejdende "Hvor er Katten Emil, mor?"

vi havde en skøn morgen på sofaen med dyner og Ramasjang, og mor fik halvanden times ekstra søvn, tak min dreng. Far var ude med maleren i går, og var vist lidt tung i hovedet i dag:-)
Tak fordi du læste med, og glædelig skøn december måned!

onsdag den 26. november 2014

Kender du Stofdillen?

...hvis du syer, og svaret er nej - så er det en stor fejl!

Stofdillen har tidligere ligget på Jagtvej på Nørrebro. jeg husker den især, fordi min veninde boede lige om hjørnet og vi indimellem var forbi den - fx dengang vi lavede en bønnestage rundt om en pæl på den vuggestue vi begge arbejdede i, eller dengang vi lavede et kæmpe stort pakkekalender ophæng til hendes børn, jeg var så dårlig til at sy dengang, at det endte med at jeg limede det hele på, ha ha, der er heldigvis sket fremgang siden da!

Stofdillen ligger nu i Ishøj Bycenter, og du kan finde dem på Facebook lige her.
De eneste ulemper ved Stofdillen er at de ikke tager dankort og ej heller sender - så du skal altså forbi deres fysiske butik for at få fingrene i sagerne!

Men er du på de kanter, så lover jeg dig at det er det hele værd!

Dette er hvad jeg hapsede med hjem i dag



Det hele er jersey, undtagen de to stribede øverst der er rib. Yderligere købte jeg to pakker med bukse elastik for 20 kr pr pakke.
Der er en halv meter af hver, undtagen fiskene (er de ikke SKØNNE?!) og vespaerne som jeg spår bliver et hit hos herren. I alt har jeg altså købt 6 meter stof og 8 meter elastik for 235 kroner!!!!

Det er jo en lille smule vanvittigt!

I Stofdillen er man aldrig sikker på hvad man får, for der er ikke rigtig noget system i varerne - de får partier hjem, som ikke kan genbestilles, og man skal derfor være usandsynlig hurtig, hvis man skal nå at få nogle af de fine fine prints. Jeg har flere gange set de populære kendte prints hos Stofdillen, fx de springende sort/hvide tigre på grøn baggrund, desværre nåede jeg ikke at få noget af det...pokkers.

Derudover er butikken fuld af øvrige stoffer - det hele er sorteret i farveorden, og ligger i bunkevis på store stativer - jeg spurgte flere gange den søde rare herre der ejer butikken, hvad der lå hvor, og han svarede hver gang - med et hjerteligt grin - "Skal jeg være helt ærlig? Det ved jeg ikke!".
Man må på jagt, og så finder man helt sikkert en skat.

De ensfarvede stoffer er sådan noget jeg konstant leder efter; gode dusche basisfarver der passer til Alvins garderoe. Da han var mindre var jeg vild med mange og vilde farver på ham, det er jeg vokset lidt fra nu - og så synes jeg at han er finest i det lidt mere enkle.

Jeg har syet denne til ham til aften, der er også lavet bukser til, men de var svære at fotografere



Dette indlæg er ikke spor sponsoreret, jeg har bare lyst til at dele tippet med jer.

Og så hørte jeg nogle kedelige rygter om at der er nogle af de større stofbutikker der modarbejder ham, da de jo køber stoffet samme sted - jeg synes det er mega dårlig stil! Jeg forstår så udemærket at han er en potentiel konkurrent, men der er jo mange ting man ikke ville lede efter hos ham; mønstre og sy-værktøj fx. At forsøge at stikke Stofdillen en kæp i hjulet er da så tarveligt.

Så skynd jer afsted;-)

Tak fordi du læste med!

lørdag den 22. november 2014

Kom sne, kom...!

Har I hørt at der varsles snestorm på mandag?

Det er jo bare sådan helt juleagtigt! Bortset fra at plusgraderne eliminerer sneen, så snart den kommer i nærkontakt med jorden...men jeg glæder mig alligevel lidt.

Her er et par billeder der er nogle år gamle...bare lige for at komme i stemning;-)







Tak fordi du kiggede med!

fredag den 21. november 2014

Illusionen om den perfekte jul?

Det er snart jul. Altså lige om et øjeblik. Og hold nu op hvor jeg glæder mig! Især fordi at vi i år skal holde det.

Jeg har tænkt meget over, især i de seneste år, hvorfor jeg er så vild med julen. Jeg er faktisk sådan nærmest fanatisk, og bliver helt febrilsk og hyperventilerende, når jeg ser de første nisser (som jeg i øvrigt hader...iih hvor er nisser bare ikke særlig pæne) i Netto.

Der er mange der synes at det går for hurtigt; at butikkerne skal geare lidt ned i tempo, og strække deres pyntesyge til december. Jeg tænker at alt på den anden side af Halloween er great!

 Den første pynt i stuen i år

Nå, men jeg har en mini-besættelse af julen og min forestilling derom. Og det har jeg haft altid, tror jeg. Og det er egentlig lidt pudsigt, tænker jeg, da jeg på ingen måde er vokset op med englesang og kalendergaver. Faktisk tværtimod.
Min far var, af årsager jeg tidligere har omtalt, rimelig fraværende og min mor kan nok kategoriseres som isdronningen over dem alle, og har aldrig gjort noget ud af at hendes børn skulle have en magisk jul.

Jeg husker dog, at der hvert år var juletræ. Og at min bror og jeg et år var i den lokale isenkræmmer for at købe nisser til det. Vi var måske fem og seks år, og gik selv ned til butikken og hjem igen - det var andre tider dengang. Tider hvor man måtte og turde noget mere.
Jeg husker også, at vi sad fordybede på gulvet og talte grannålene der var faldet af selv samme juletræ et par dage efter jul, det var koldt i stuen og ikke særlig rart, og min lillebror sagde "Jeg tror at der måske er tusinde", og bag os kom en stemme fra min far der var kommet hjem efter uvisse dage i byen, og sagde med et stort grin "Eller måske er der en million?" - og så blev julen lidt bedre.
Så var vi nemlig samlede, og alt så lidt mere normalt ud.

Og er der noget jeg var optaget af i min barndom, så var det at fremstå normal. Fuldstændig kedelig, og som en der blendede ind i mængden. Med søndagsskovture, pakkekalender og tæpper på gulvene. For jeg følte mig som alt andet end det.

Min mor var alene med fire børn, min far var forsvundet og vi var stort set overladt til os selv.

Så der var ikke særlig meget julehygge. Det bedste juleminde jeg har, er fra da min mormor var på besøg fra Norge, og tog mig med i BR. Kun mig, det var en sjældenhed med tre små brødre at være alene med en voksen der havde tid og overskud, og det var magisk.
Det var i Lyngby Storcenter, og der var julepynt alle vegne. Jeg kan huske at der var et bordeaux gulvtæppe i butikken, og dæmpet julemusik. Jeg fik pebernødder og frit valg på alle hylderne. Om det var så idyllisk som jeg husker det betyder egentlig ikke så meget, for det var et magisk øjeblik. Sådan et Disney øjeblik. Sådanne øjeblikke som jeg jagter som voksen, for at få den perfekte jul indenfor døren og rækkevidde.

De ulykkelige barndomsår er ovre, og jeg er kommet rigtig godt ud på den anden side, primært takket være et fighter gen og en vidunderlig far. Så hvorfor er det SÅ vigtigt for mig, spørger jeg stadig mig selv om.

I mange år holdt jeg jul med min fars ex-kones familie, og det var nogle rigtig gode år. Hun var skøn, og har en fuldstændig vidunderlig familie. Det var oven i købet på en præstegård det blev holdt, og de år sneen dalede ned, var der max volumen på idyllen og katalog hyggen. Det var alligevel bare ikke helt mit eget. Selvom jeg havde en plads, fx var det mig der sammen med min søster dækkede julebordet, og mig der sørgede for en flaske bailey til aftenerne.
Og en del af min higen efter den perfekte glimmer-rystekugle-Dsiney jul er nok følelsen af at det er mit eget. 

 Fra forrige års juletræ - de blå grankogler har jeg egenhændigt stjålet fra et juletræ i Berlin. Det er et stykke af min favorit pynt, da det er fra den ultimative kærlighedstur Tim og jeg var på i julen 2010

 
Alvin skal have pakkekalender. Den er købt og pakket ind, og den største udfordring med den er, hvor og hvordan den skal hænge (af hensyn til kalenderens overlevelse, er det nok klogest at placere den i stuen;-). For Alvin skal have pakkekalender. Og nissedør. Og (hjemmesyet) julesok. Med nissegaver i. Og gåture i skoven. Og varm cacao med flødeskum. Og alt det andet som gør at det bliver en magisk jul.
Det vigtigste er (dog alligevel - jeg kan godt se igennem den materialistiske bobbel af jule-tilbehør jeg trækker ned over os) nærværet, og at han føler at vi godt gider det - for pokker, det er min største skræk, at han skal have den tunge knugende bold i maven,som jeg havde i så mange år, og føle sig forkert, udstillet og anderledes. Min fornuft siger mig, at det er der ingen fare for, men mit hjerte tager alligevel mega meget over, og overkompenserer for al det tabte jeg ikke selv har nået at opleve.

Så jeg håber at julen bliver fantastisk - den bliver nok aldrig helt som i mit hovede, men mindre kan i virkeligheden også gøre det:)

Glædelig jul!